Mål og analyser

Husk altid at opsætte mål og/eller delmål for dit projekt, da det ellers kan blive svært at afgøre hvornår målet er nået. Du skal også vide hvordan du måler.

Målsætning - SEO delmål

Det overordnede mål er altid at få succes med hjemmesiden, hvad enten det er at få information ud eller sælge produkter online. For at komme så langt skal du først være synlig på nettet. Er du ikke synlig på nettet, så kan målene ikke nås.

Du bør have mange delmål på vej til toppen på Google, da der er mange ting at tage højde for. Har du læst artiklerne her på sitet, ved du at der er meget at lave, og mange ting at prøve af i praksis. Nogle ting rammer plet med det samme og andre skal ændres over tid.

Hvad et delmål kan være

Når du ved hvad dine søgeord skal være, så kan et delmål være at ligge på side 1 på Google på disse ord. Regn ikke med at have alle ord på side 1 på Google, men sæt dem alligevel de vigtige ord som delmål, så du hele tiden er bevidst om at du skal kæmpe for dem.

Du kan også have et mål der siger, at du bør få en vis mængde trafik via et eller flere af dine søgeord.

Når brugere klikker ind på dit website, så er de pludselig en besøgende på dit website. Men de skal jo mere end bare se på dit website - du skal sikkert leve af websitet, og derfor kan du være interesseret i hvordan konvertering fra besøgende til kunde går. Konvertering fra besøgende til kunde kan også være et mål.

Tjek om et delmål er nået

Når du opnår synlighed på Google på ordene, så skal du have trafikken over på dit website, og det sker som oftest automatisk, hvis du ligger i toppen på side 1. Du kan dog hjælpe det på vej med lokkende titel og meta description, hvis målet ikke nås. Høj synlighed og lav eller ingen trafik på søgeordet, kan betyde, at du giver det forkerte indtryk til brugere på Google eller at søgeordet alligevel ikke er så godt som troet under søgeordsanalysen.

Ved at have et søgeord som delmål, kan det gøre dig opmærksom på, at du måske alligevel ikke får succes med søgeordet, og at du bør skifte fokus.

Har du 1000 besøgende men kun 1 har købt på dit website, så skal du også i gang med at undersøge om det kan være rigtigt, og hvorfor det forholder sig sådan. Er dit produkt populært, men du sælger ikke noget, så kan det fikses!

Måleredskaber

Hvordan finder du så ud af om du er i mål? Det afhænger naturligvis om delmålet i sig selv. Nogle er rent ud sagt gætteværk og baseret på en vurdering, mens andre kan være nøje udregnet. Der er også dem der falder ind i mellem de to kategorier.

Du kan måle din synlighed på Google, Live, Yahoo m.fl. ved at søge efter ordene ét for ét. Det kan dog være en kedelig affære, og der findes redskaber til den slags.

Hvor kommer din trafik fra? Kommer der meget trafik fra et bestemt geografisk område? Kommer de fra bestemte websites? Bestemte søgemaskiner? Alt dette kan du få med Google Analytics. En del af de data der kommer fra Google Analytics får du uden besvær, mens andre ting skal sættes specifikt op på dit website. Det afhænger af hvad du vil måle på og hvor detaljeret.

Teknikken på dit website kan du også tjekke. Du kan få en rapport på om dit website er søgemaskinevenligt og i givet fald hvad der skal ændres for at blive søgemaskinevenligt.

Du kan også få en vurdering af hvordan Google læser dit website, og hvilke ord der er vigtige for dig. Dette er meget relevant, da det jo er Google der skal præsentere dine websider på søgeresultatsiderne, og derfor er det guld værd at vide hvad Google har analyseret sig frem til.

Strukturen på dit website er også vigtigt, men dette skal oftest nærlæses af en person, da det for en robot kan være svært at komme med en anbefaling til en anden struktur på websitet.

Hvem skal målsætte og hvem skal måle

Har du meget lidt eller ingen kendskab til søgemaskineoptimering, så er det nær umuligt at lave delmål. Benyt da en konsulent til, sammen med dig, at sætte de rigtige mål op og hvordan du kommer frem til målet.

Hvis du ikke ved om du kan stole på sælger som både sælger, leverandør og dommer over om målet er nået, så kan du altid aftale at de skal bevise de kan levere varen ved at sætte meget små delmål op. Kommer de i mål som aftalt og det er noget du kan se giver mening, så kan de få grønt lys til at køre videre med optimeringen.

Analyser

Der er mange analyser med forskellige mål inden for web. Analysemetoden afhænger af målet. Hvis du ønsker større synlighed, så kan en god analyse identificere fejl på din hjemmeside, anbefale en farbar vej fremad, anbefale ny websitestruktur hvis nødvendigt og se på værdien af indholdet på hjemmesiden.

Hvis du har et godt website, der ligger i top på Google, men du får ikke det salg ud af siden som du havde håbet, så kan det stadigvæk godt være en SEO analyse du skal se på, da det kan være de forkerte ord du ligger på og dermed forkerte kunder.

Det kan også være du skal have lavet noget om på siden før folk ønsker at købe. Det kan være simple tryghedsskabende faktorer der gør, at folk ikke tør købe på dit website. Nogen skal have billederne over i den modsatte side, andre skal have en grøn købeknap i stedet for en blå osv.

Sådan kommer du videre

Kontakt os på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og få råd og vejledning om hvad du skal gøre.